R E J S E R

Thailand i April

Oppps we did it again …

Familieturen gik denne gang 14 dage med Star tour til Krabi. Star tour er efterhånden vores mest foretrukken rejseselskab.

Vi havde valgt at bo på Sofitel Krabi phokeethra, som vi fik til en overkommelige pris ved deres udsalg.

Sofitel Krabi

April er uden for sæson, da regnsæsonen i området er ved at tage sin begyndelse, men det betød også at temperaturen steg enormt meget, så vi havde det rigtig varmt. Normalt elsker jeg varmen, men på den årstid føltes meget varmere end normalt, så det bliver nok ikke april vi tager af sted igen.

Det var så varmt, at man ikke engang kunne tage en kold dukkert i poolen, da vandet var på grænsen til kogene. Vi nød dog de dage vi var i poolen under en parasol, hvor hotellets medarbejdere kom med kolde klude og frugt.

Krabi

Vi havde ikke bestilt all inklusive på hotellet, da det var ret dyrt ligesom det også fik os til at komme ud fra dette overdådige resort og se Thailand.

Stranden lå lige på den anden side af hotellet 10 skridt over vejen, hvor der lå restauranter langs stranden.

Krabi

Den største by lå ca. 20 min i taxa fra vores hotel. Her fik vi en fast chauffør, og tog et par ture til Ao Nang, hvor drengene bl.a.  var ude og køre go cart. I Ao Nang ligger de typiske gader med masser af butikker, skrædder og restauranter.

Udover at være ude på ture på de forskellige øer som lå omkring Klong Mang og Ao Nang, var det en god adspredelse at besøge Ao Nang og Krabi night marked. Her var lidt mere liv, og gang i den uden at være overrendt af turister, da det var ved at være lavsæson.

Thailand

Vi fik dog også et par regnskyl, men de var mere end velkommen og gik hurtigt over.

På grund af sæsonen havde vi ikke de bedste forhold på de øer vi besøgte. Øerne var flotte men pga vandet havde skyllet skrald, tang, og diverse op, så var vandet og strandene ikke krystalklar.
Øerne

Men det var rigtig hyggeligt at sejle i long tail bådene og selvom det var ekstrem varmt, så fik man vind i håret og mærkede ikke til den ekstreme varme på samme måde.

Longtail boat

Vi kunne godt mærke at 14 dage samme sted trods vores ture til både Ao Nang og 8 forskellige øer ikke var nok for vores aktive familie. Vi besluttede derfor en aften vi sad på en restaurant at tage på oplevelse og shopping til Phuket. Det var et ungt par som havde den restaurant vi var på og vi spurgte dem til råds, til hvordan vi kom til Phuket og det endte med de arrangerede hele turen for os.

Vi blev hentede af en chauffør på vores hotel, kørt til havnen og derefter to færgen. På den anden side var der en chauffør som hentede os og kørte os til hotellet som det unge par også havde arrangeret. Det var super nemt og vi fik det hele serveret, så vi ikke skulle tænke på andet end at blive hentede og bragt. Alt blev forudbetalt på restauranten.

Patong beach

I Phuket boede vi i på Banglah road, hvilket på en måde var lidt af en bekymring med to drenge på 11 og 13 år og det vilde natteliv. Men det gik udover alt forventning. Drengene fik både en på opleveren og vi shoppede. Vi var af sted i 2 dage og det var rigtig dejligt at komme ”hjem” igen til lidt mere rolige omgivelser i Krabi. Men det er utrolig nemt at rejse fra sted til sted i Thailand, så det er bare om at gøre det.

To dage før vi rejste hjem var der Thailandsk nytår. Dette havde vi glædet os til og specielt drengene. Man fejrer Thailandsk nytår ved blandt andet en kæmpe vandkamp i gaderne og her er det alle mod alle.

Vandkamp (thailandsk nytår)

Hotellet havde arrangeret en munke ceremoni samt aktiviteter for børnene, som endte med en vandkamp alle mod alle.

Senere tog vi til Ao Nang med store vandpistoler og tlf. i vandtætte cover for at deltage i den store vandkamp. Det var godt nok noget af en oplevelse vi vil anbefale at prøve.

Det var bogstaveligt alle mod alle og ingen var hellige. Drengen fandt hurtigt ud af, at det var enormt sjovt at sprøjte vand gennem vinduerne på biler, som havde glemt at rulle dem op. De fik hurtigt en masse andre med den så der gik sport i at finde biler med åbne vinduer, samt købe kold vand på flaske, som kunne beskytte en for at blive overfaldet af en gruppe. Den sjoveste oplevelse vi sent vil glemme.

Udover den ekstreme temperatur er det altså værd at planlægge sin rejse i en lav sæson som for eksempel april. Regnen der måske vil komme er hurtigt overstået og faktisk vil du glæde dig over et regnskyl. Der vil ikke være så mange turister, priserne er lidt lavere og så kan du planlægge ,at få det Thailandske nytår med, som er hele oplevelsen værd.

Så har du holdt dig tilbage for at tage den lange ture med børn, uanset alder, så kan jeg trygt sige: ”Hvad venter du på?”. Det kan sagtens lade sig gøre og i Thailand er børn meget velkommen.

God tur!

af Natalia Christiansen

It's only fair to share...Tweet about this on TwitterPin on PinterestShare on FacebookEmail this to someone