M A D

Salmon a la delicious

Spis fisk 2-3 gange om ugen. Det er i hvert fald anbefalingen fra Sundhedstyrelsen. Laks er god på mange måder og gør godt for din sundhed. Fx er laks fyldt med de sunde og nærende omega-3-fedtsyre samt selen, som både giver glans og styrke til hud, hår og negle, men også har en beskyttende effekt af cellerne og på den måde modvirker rynker!

For de af jer der ikke er de store fiske entusiaster, kan den her opskrift måske omvende jer. For de af jer der allerede er det, (inklusiv mig selv) får I her en lækker og nem opskrift til samlingen.

Jeg har valgt at kalde den Salmon a la delicious, fordi den er bare deliciouuuuuuus!

Salmon a la delicious

Alt du skal bruge til 2-3 personer;

  • 4 laksefiletter uden skind (eller med skind, hvor du selv filere skindet af)
  • 10-15 små cherrytomater
  • 1-2 purløg eller 1 skalotteløg
  • 1 hel lime eller citron
  • ½ glas hvidvin (helst tør)
  • 1 hel Creme fino madlavningsfløde
  • 1 hel tomatkoncentrat (de små dåser)
  • Lidt olivenolie
  • Salt & peber
  • Tagliatelli pasta eller fettucini pasta (kan sagtens købes som soya fettucini, hvis man vil spare på kulhydrat kontoen :-)).

Retten laves relativ hurtigt dvs. på 20-30 min., men det er kun hvis alt er top forberedt. Derfor start med at vaske grønsagerne, skær tomater i to, skær lime eller citron over, skær purløg, kog vandet til pasta, åben din dåsekoncentrat så den er klar, og skær laksen i tern.

Salmon a la delicious

Det er bedst at bruge en wok pande til denne ret.

Salmon a la delicious

Når panden er varm starter du med at hælde 1-2 spsk. olivenolie og tilføjer purløg eller løg. Du skruer lidt ned, men beholder varmen på ca. 9-10 ( hvor max på kogepladen er 12).  Løgene skal kun nå, at blive lidt gyldne (1 min max) og så tilfører du din tomatkoncentrat. Det er vigtigt, at røre jævnlig rundt, så tomatkoncentratet ikke brænder på. Du rører rundt indtil olien er blevet lidt rød i farven. Derefter tilsætter du cherrytomaterne og rører rundt  yderligere i 1-2 min. Derefter vinen.

Efter et par minutter kan du se, at vinen er fordampet lidt og så tilfører du de rå laksetern til panden.

Salmon a la delicious

Til laksen tilfører du lime eller citronsaften og salt og peber. Laksen skal steges til den er gennemstegt, men ikke overstegt.

Imens er vandet formentlig kogt og du kan smide din pasta i. Jeg plejer altid, at tilføre vandet til pastaen, 1 tsk salt og 1 spsk olivenolie. Så smager pasten lidt bedre. Når pastaen har kogt færdigt, skal den hældes over et si, så du kommer af med det overskydende vand.

Imens vender du tilbage til wok panden og tilføjer din fløde. Fløden skal have lov til at gennemvæde både laksen og tomaterne, så du får en fin cremet tomatsovs. Smag til med salt og peber.

Til aller sidst kan du enten vende din pasta direkte på wok panden, så den bliver dækket til med laksestykker og lækker sovs, eller blot hælde lidt lakseret over den rene pasta på tallerkenen. Jeg holder mest at den førstnævnte, da det forstærker den lækre smag!

Salmon a la delicious

….. du kan evt. anrette med lidt frisk purløg på toppen og peber….. mmmm….

Salmon a la delicious

Så er der kun at sige: Bon appetit :-)

It's only fair to share...Tweet about this on TwitterPin on PinterestShare on FacebookEmail this to someone