S E L V I N D S I G T

Bonusmor

ove--Foto af Mario0107 PixabayJeg havde været single i 6 år, da jeg omsider møder en mand der virker værd at holde fast på. På daværende tidspunkt var jeg blevet 31 år og var begyndt, at indse at min prins nok kom med en “bagage”. Min prins kom med to børn, dengang på 3 og 6 år.

Jeg kan tydeligt huske det første møde med børnene. Jeg stillede glædeligt op til puslespil, røver og soldater lege mv., i håbet om, at gøre et godt indtryk.

Efter at have været kærester et års tid flyttede jeg ind i hans hus og skulle for alvor til at indtage rollen som bonusmor i en 7/7 ordning – men hvordan? Min erfaring med børneopdragelse og sammenbragte familier strakte sig til min egen opvækst – og lad mig blot være ærlig og sige, at det er ved at være nogen årtier siden :-/ Desuden var den familie konstellation, jeg voksede op i, noget anderledes end den jeg bor i. I modsætning til mig selv, der måtte undvære min biologiske far, var der her, både en far og en mor der indtog deres roller 100% (heldigvis vil jeg lige tilføje), men jeg anede ærligt talt ikke, hvad min rolle skulle være eller hvad jeg ville have den til at være. Jeg var ikke mor og jeg følte mig bestemt eller ikke som en bonus, ligesom jeg til tider havde svært ved, at se bonusen i bonusbørn.

Jeg følte mig virkelig alene med mine følelser og udfordringer, som mest af alt også føltes forbudte at have. Kæresten var også nybegynder i dette, så jeg følte der var meget lidt forståelse eller hjælp at hente. Så det gjaldt bare om at finde ud af det hele selv.

Hurra for Google! Jeg fandt adskillige artikler og lånte et par bøger om at være en del af en bonusfamilie og være bonusmor. Jeg fandt også ud af, at de følelser jeg havde omkring forholdene ikke var ualmindelige eller gjorde mig til et dårligt menneske, det var egentlig ganske normalt. Puha, så var jeg ikke så dårligt et menneske, når jeg somme tider følte, at mit liv var skabt til noget større end hans børns madpakker og vasketøj. Eller at jeg havde mere lyst til voksen ferie, end at tilbringe min sommer i en eller anden hytte, hvor man fortsat kunne agere au-pair.

Det er ikke nemt, at være i sådan en familie konstellation. Der er både mange svære følelser blandet ind, ofte to nye parter på hver side af forældrene, to hjem, to sæt regler, måske flere halvsøskende/bonussøskende, kalendre at koordinere mv. Der er intet at sige til, at skilsmisse procenten er stor i disse familier. Men det kan helt sikket lykkedes, men alle må være indstillet på kompromiser og “sluge kameler”. Man skal selv være ærlig omkring sine følelser, ønsker og behov – og vigtigst af alt kunne tale sammen om dem – også dem som lyder hårde og man ikke har lyst at sige højt.

Jeg selv havde umådelig svært ved dette og endte med, at miste mig selv i det. Kampen med at finde sig selv igen er hård – så pas på dig selv, lad dig selv mærke både hvad dit hjerte, din hjerne og din mavefornemmelse fortæller dig.

Da jeg selv begyndte, at sige højt hvordan jeg virkelig følte og fik flere ord på følelserne kunne min kæreste sagtens forstå mig og der blev skabt et mere ærligt rum imellem os, hvor vi slap  for, at forestille os alverdens ting og agere ud fra det, som sjældent førte noget godt med sig.

Prøv også, at gøre en indsats for at se gaven i disse familie konstellationer. Hvad giver det til dig, at være der udover den fantastiske mand du har forelsket dig i. Det kan være de små ting, som giver én glæden i det. For mig er det når mit bonusbarn kommer hjem og siger “jeg har savnet dig” eller tiden jeg bruger sammen med bonusdatteren ude ved hesten, det hygger vi os med og får talt om mange forskellige ting. Alle mulige små ting kan gøre, at man føler bonussen i bonusmor. Et godt tip er, at sætte dig ned og tænke på fordelene eller gaven ved, at være en del af en sådan familie.

Ønsker du yderligere inspiration om emnet kan jeg anbefale:

– Bogen “Bonusmor – uden filter” af Sofia Gravesen

Avisen Information har også en lang række artikler om det, at være bonusmor og alle de tabuer der følger med, hvilket også er til stor inspiration.

It's only fair to share...Tweet about this on TwitterPin on PinterestShare on FacebookEmail this to someone