L I V S T I L

Efterårets bucketlist

Nu følger jeg sådan med på en del blogge.Både fordi de er røv sjove at læse, men også for at hente inspiration, især til de tider, hvor man netop mangler dette (ja jeg lider lidt af ‘writersblock’ for tiden, derfor popper indlæggene lidt langsomt ind for tiden – sorry).

Nå men anyways, jeg stødte på en artikel om at lave bucketlists (jeg kan virkelig ikke huske bloggens navn – men credit skal de have, hvis de finder mig!). Begrebet er skam ikke nyt for mig, men det som tiltalte mig særlig meget, var at lave en bucketlist som var sæson bestemt. Altså én til hver årstid, sommer, efterår, vinter og forår!

Ideen er jo genial. For det første så har du en hel årstid til, at nå alle de ønsker og ting du nu vælger at sætte på bucketlisten, og for det andet er det flere ting man kan lave uden, at have alt for travlt! Så hvis I ikke har gættet det endnu, så kommer min efterårs-bucketlist netop lige her!

Ting som jeg gerne vil nå i efteråret 2015:

  1. At holde en skøn fødselsdagsmiddag for den nærmeste familie (og lave en pomegranate lagkage – tjek den ud her– nøj den er smuk)!
  2. At få givet stuen en makeover, som jeg længe har pønset på. Ideen er at den ene væg skal males en nuance af royal blue meets mellow grey (tjek ud min mappe om dette på Pinterest), nogen vintage sager skal ind i stuen, og så skal plakatvæggen endelig realiseres! Stilen jeg går efter, er Mad Men møder moderne, men hyggeligt (det bliver spændende!).
  3. At få tabt de resterende 4 kg, så målvægten er i mål (har allerede formået at tabe de 6 af kilo’erne – yubiiiiii :-))
  4. At få hygget med mine veninder på nogen hyggelige cafeer :-)
  5. At se den nye James Bond film i november (den er vist også på mandens bucketlist hihi)
  6. At få købt nogen lækre efterårs/vinter handsker (mistet mine forrige i toget … IGEN…øv!).
  7. At holde Thanksgiving for første gang i mit liv – med alt hvad det indebærer!
  8. At pynte op med græskar til Halloween og bruge indmaden til lækker pumpkin pie!
  9. At tage nogen smukke billeder af efteråret – bare mig, en park og mit kamera (og måske min mand hihi)!
  10. At få skrevet en masse nye og gode indlæg og snart komme ud af min ‘writers-block’ (jeg mangler stadig at fortælle Jer om Italien turen!!).

Alle ting lyder vild dejlige og jeg glæder mig allerede til hver eneste af dem!

I må også have et skønt efterår!

Fall feeling

 (Begge billeder er hentet fra pixabay hvor credit skal gives :-))

It's only fair to share...Tweet about this on TwitterPin on PinterestShare on FacebookEmail this to someone